Sig mig, hvad du læser, og jeg skal ...

Historiske dramaer, krimier og selvudviklingsbøger. Boghandlernes bestsellerlister fortæller om danskerne anno 2010

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Danskerne køber bøger for millioner hvert år. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Hen over sommeren 2010 læste Bodil alle Jussi Adler-Olsens krimier. Den 57-årige pædagog, der er bosiddende i Odense, gnavede sig igennem gys efter gys på solbriksen i haven, på hovedpuden og ved strandkanten, og hun lyder helt forundret over, at hun ikke tidligere har opdaget den danske krimiforfatter. - Det var virkeligt spændende bøger, og man kunne umuligt gætte slutningen, som hun siger. Der er ellers tale om en garvet krimilæser. Stieg Larsson, Sara Blædel, Leif Davidsen, Elsebeth Egholm. Bodil har været der. - En god bog får dig til at slappe af efter en lang dag, og er den rigtig god, holder den dig vågen hele natten, tilføjer Bodil, der har spædet krimierne op med Anne B. Ragdes slægtshistoriske bøger. Hendes ægtefælle købte Erik Clausens biografi til ferien, og da han var færdig, overtog han Adler-Olsens krimier. At dømme ud fra boghandlernes bestsellerlister er Bodil blot én af mange danskere, der tilsætter hverdagen en dosis forbrydelse, madopskrifter eller humor i bogform. I 2009 blev der i boghandlerne solgt skønlitteratur for 383,7 millioner kroner, mens faglitteratur - herunder biografier - solgte for 513, 6 millioner kroner. Dertil kommer supermarkeders og kioskers salg. At bogen skulle være død, forekommer at være ren fiktion. Spørgsmålet er så, hvad det er for et billede, vores bogvalg tegner af danskerne lige nu? Uforpligtende underholdning Når de fem øverste på sommerens bestsellerliste er krimier, skyldes det, at vi søger spænding i en hverdag med 8-16 arbejde, hente- og bringe-rutiner og aftensmad med tilhørende opvask, forklarer Niels Erik Folmann. Han er direktør i reklamebureauet BBDO og kendt for sine præcise fortolkninger af tidsånden i tv-programmet "Kender du typen". - Krimier giver os et kontrapunkt til vores hverdag. Det er det lille gys, som vi kan lægge fra os igen. Efter en dag, hvor vi føler os pressede på tid, og hvor vi skal præstere en masse, er der kun overskud til litteratur, man kan slappe af med, siger Niels Erik Folmann, der mener, at behovet for uforpligtende underholdning er stigende. - I 1950'erne, 1960'erne og 1970'erne søgte folk en mere værdibaseret og eksistentiel litteratur. De ville læse forfattere, der gjorde op med småborgerligheden, men den form for bekendelses- og erkendelseslitteratur er tiden ikke til i dag, og de kampe kæmpes nu på andre arenaer. Hjælp til selvhjælp Bestsellerlisterne vidner også om, at en hel del danskere ønsker hjælp til karrieren, psykologien, børneopdragelse eller vægttab. - Temaet mig selv og mit ego vil altid have læsere, og denne type selvudviklingsbøger med "sådan gør du" anvisninger spiller fint sammen med hele den coaching-tankegang, som præger vores tid, siger Niels Erik Folmann. - I dag har danskerne en stærk tro på, at man kan læse sig til at blive et bedre menneske og få et bedre liv. I modsætning til tidligere, da det var samfundets eller vores families skyld, mener mange i dag, at det kun er én selv, der kan ændre på tingene, og så er bogen et godt sted at begynde. Tendensen har været udbredt i USA i mange år, og Niels Erik Folmann forklarer vores hang til bøger som "Kernesund Familie" og andre selvhjælpssællerter med selvudnævnte eksperter med bøgernes grad af troværdighed. - Bogen som medie har en helt anden sandhedsværdi end f.eks. nettet, hvor man også kan "google" sig til en hel masse viden. Men vi mener, at når et forlag har valgt at udgive en forfatters tanker, så må der være noget om dem, siger han. Hvad har Rasmus Klump og Kraks Vejkort til fælles? De er begge, hvad man i fagtermer kalder "steady-sælgere". Stabile sælgere, som bliver langet hyppigt over disken i landets boghandlere. Pixi-bøger og stor litteratur Det fortæller chefredaktør på BogMarkedet - tidsskrift for den danske bogbranche, Nils Bjervig, der er en af de eksperter, som følger boghandlernes bestsellerlister på nærmeste hold. Han understreger, at listerne giver et indtryk af salget i boghandlernes fysiske butikker og netbutikker, mens supermarkeder, kiosker og rene internetboghandler ikke er medtaget. Alligevel tegner de et meget klart billede af det samlede bogsalg i Danmark, forklarer Nils Bjervig, der bekræfter, at lysten til at læse krimier er blevet yderligere forstærket det seneste år. Desuden nævner han den amerikanske bestsellerforfatter Stephenie Meyer, der med sine vampyr-bøger har fået et fast tag i læserne. Det er dog forkert, at tro, at danskerne kun vil læse krimi og triviallitteratur, påpeger Nils Bjervig. Vi vil ikke kun underholdes. Vi vil også blive klogere og have store læseoplevelser. - Bøger som Sofi Oksanens "Renselse", Morten Ramslands "Sumobrødre" og Ida Jessens romaner er tordnet ind på bestsellerlisterne, og det viser, at bekymringen for, at den mere "rene" litteratur skulle blive slået af pinden, fordi danskerne kaster sig over krimier, tilsyneladende er ubegrundet. Kvalitetslitteraturen har en trofast skare af kernelæsere, fastslår han. At bestsellerlisterne skulle være et udtryk for tidsånden, synes Nils Bjervig er et lovligt flot udtryk, men han medgiver, at bogsalget afspejler generelle tendenser i samfundet: Sundhed, selvudvikling og altså interessen for mord og forbrydelser. - Samtidig er andre medier med til at forstærke effekten, så når fjernsynet viser "Forbrydelsen" og andre krimier, så stiger interessen for bøgerne, siger han. Salget af kogebøger og slankebøger følges med Nils Bjervigs ord "smukt ad". - Når sommeren nærmer sig, håber folk at kunne læse en bog, som gør dem tynde uden store afsavn, og henover efteråret rykker de indenfor, tager varmt tøj på og køber kogebøger i stedet. I januar sælger slankebøgerne igen, og generelt er bogsalget meget sæsonbetonet. Især fagbøgerne varierer, og i modsætning til, hvad mange tror, er det netop faglitteratur om psykologi, biler, dyr, haver og madlavning, de genererer størst omsætning. Historie hitter Gennem de senere år er interessen for historiske begivenheder og personer taget til, og det aflæses også på bestsellerlisterne, fortæller Nils Bjervig, der eksempelvis spår, at Tom Buk-Swientys "Dommedag Als" om et mindre kendt slag under krigen i 1864, bliver et hit. - Historien har altid interesseret mennesker, og historikere og journalister er blevet bedre til at formidle den på en spændende måde, der appellerer til et stort publikum. Reklamedirektør Niels Erik Folmann vurderer ligeledes, at vi bruger de historiske fortællinger til at sætte perspektiv på nutiden. - Den krig, Danmark er en del af i dag, foregår på nogle helt andre breddegrader, og det kan være svært at forstå for den almindelige dansker. Derfor opstår der et behov for at forstå fortiden for at kunne sætte nutiden og fremtiden i perspektiv. Spørgsmålet om, "hvad nu hvis" pirrer mange. Hvad nu hvis Hitler havde vundet 2. Verdenskrig? Eller Christian den IX havde gjort Danmark til en tysk delstat efter nederlaget i 1864? Det er elementært spændende at forestille sig. De to eksperter er ikke i tvivl. I fremtiden vil danskerne læse endnu flere historiske dramaer, kogebøger - og krimier naturligvis. - Ligesom der vil være et stabilt marked for vejkort og Pixi-bøger, tilføjer Nils Bjervig.