Sig nej til højrefløjens revolutionsromantik

IRAK:Der var engang, hvor venstrefløjen havde oprøret, revolutionen som ideal, hvor man troede på, at man kunne sætte en streg i sandet, hvorefter tilværelsen for især de fattige i samfundet ville blive forbedret, at man kunne skabe et nyt menneske til forskel fra det gamle, at målet helligede midlet. Man troede på, at man kunne skabe fred og retfærdighed ved at gennemføre en voldelig forandring. Højrefløjen stod derimod fast på at udvikle nogle rammer, hvori man kunne udvikle samfundet. Disse rammer bestod bl.a. af demokratiske spilleregler i beslutningsprocessen, åbenhed og ytringsfrihed, retssikkerhed og retfærdighed. Man mente, at midlet var lig målet, dvs. demokratiet var et gode i sig selv, samtidigt med at man ikke troede på, at pludselige forandringer (revolutioner) var gavnlige eller succesfulde, da den menneskelige natur er nogenlunde ens. Efterhånden lærte venstrefløjen af højrefløjen og afsagde sin revolutionære fortid og satte pris på de demokratiske spilleregler, som man forsøgte at udvikle og udvide til at gælde hele samfundet. I stedet for at tro på en verdensrevolution gav man støtte til udvikling af en international retsorden. I en række årtier har der således været enighed om, hvordan forandringer skal gennemføres indenlands og udenlands. Irak-krigen har brudt denne enighed. Højrefløjen har gennemført krigen på trods af et flertal i FN, uden at have beviser for, at den var nødvendig, uden at have opbakning fra nogen stater i området, og uden at have opbakning fra en stor del af den danske befolkning. Man har vendt tankerne om konsensus på hovedet, så i stedet for at det er den, der kommer med et forslag, der har ansvaret for at samle bred enighed om forslaget, er det lige pludselig dem, som er imod det, der ødelægger enigheden. Til alle de konservative og liberale, der tror på den demokratiske verdensrevolution, vil jeg her komme med følgende gode konservative argumenter for, at denne krig mod Irak var en fejltagelse: - Krigen var ulovlig, da den blev vedtaget imod et flertal i FNs-sikkerhedsråd - Krigen var uretfærdig, da det hverken er bevist at Irak havde masseødelæggelsesvåben eller støttede international terrorisme. Krigen medfører fortsat ufattelige lidelser for det irakiske folk, hvilket kunne være undgået, hvis man havde fortsat med den fredelige afvæbning af Irak. - Krigen vil ikke medføre færre, men flere spændinger i den arabiske verden, da den opfattes som en besættelseskrig og ikke en befrielseskrig. Demokrati skabes ikke gennem en kolonialistisk krig, men gennem et folkeligt pres. - Krigen vil ikke mindske risikoen for terrorisme, tværtimod forøge den, da rabiate muslimer har gode grunde til at lave terrorangreb mod stater, der handler direkte ulovligt. Fredelig afvæbning af stater med masseødelæggelsesvåben f.eks. Iran, Pakistan eller Nordkorea er blevet gjort umulig. Hvordan skulle de stole på det internationale samfund? Krigen har destabiliseret og undergravet autoriteten af så store institutioner som FN, Nato og EU. Vel ikke det bedste udgangspunkt for bekæmpelse af terrorisme? Jeg håber derfor på, at de mange gode borgerlige mennesker, der har sans for demokrati og retfærdighed, siger fra over for højrefløjens udemokratiske revolutionsromantik.

Forsiden