EMNER

Sig nej til OL-boykot

Hvor er det en skam med den polemik om OL i Kina til sommer. En kæmpebegivenhed for hele verden, som kunne være med til at varsle fred på jord. Idrætsfolk fra 200 lande fra hele verden samles til fredelig kappestrid. Og så skal konfliktglade politikere absolut til at markere sig med henvisning til kinesernes behandling af det tibetanske folk.

Hvor mange ved egentlig, hvad der foregår i Tibet? De fleste har det nok fra medierne, og der har vi da også set billeder, som lignede dem, vi har set fra København flere gange, med biler stukket i brand, smadrede butiksvinduer og plyndringer. Har det noget med menneskerettigheder at gøre? Jamen, i Kina er der dødsstraf for alvorlige forbrydelser! Det er der også i mange andre lande, bl.a. i USA. Så vil man sammenligne OL i Kina med OL i Hitlers Berlin i 1936, men der er da himmelvid forskel. I 1936 var enhver form for demokrati afløst af diktatur og pressecensur og grove overtrædelser af menneskerettigheder i Tyskland. I Kina, hvor der lever ca. 1,3 milliard mennesker, har man forstået at indføre en blanding af kommunisme, socialisme med frie markedsmekanismer, altså kapitalisme. Og store multinationale selskaber investerer i stor stil i Kina, og vi køber alle slags varer i Kina. Millioner af turister strømmer hvert år til Kina og i øvrigt også til Tibet og er meget imponerede af de gamle kulturer. Man kan da ikke forvente, at så stort et land kan indføre demokratiske forhold som i vesten, på så kort tid. Det er vel ikke mere end ca. 50 år siden, at der var stor fattigdom og hungersnød i Kina. Det arbejdes der da på at få udryddet. Og det er jo egentlig paradoksalt, at mange venstreorienterede også snakker om boykot af OL, når vi husker, hvordan netop denne kategori rendte rundt med Maos "Lille røde". Vi må da håbe, at de fleste vestlige politikere vil benytte denne enestående chance til at være med til at præge kinesernes syn på menneskerettighederne i positiv retning, ved at møde op ved åbningshøjtidelighederne ved OL i Kina.