Sig sandheden - også om EU

”Demokratiet er i fare”. Denne noget bombastiske udtalelse bruger Frede Hansen som overskrift over et indlæg (21.9.), og jeg kan kun være enig. Demokratiet er i fare, men ikke fordi en minister en enkelt gang glemmer at fortælle sandheden.

EMNER 23. september 2006 20:42

Befolkningen er vant til, at politikerne har svært ved at huske at sige sandheden - især når det drejer sig om EU. Der har det knebet gevaldigt med at huske at fortælle sandheden. Det begyndte med, at politikerne kaldte unionen for EF og hårdnakket benægtede, at målet er politisk og økonomisk union, og at de små lande vil blive nedlagt. Først senere begyndte man så småt at indrømme, at jo, målet er en union og det rigtige navn, hvad der følger med af nedskæringer, ensretninger osv., og det rigtige navn er EU, akkurat som vi EU-modstandere hele tiden har sagt. Er det ikke nok til at bringe demokratiet i fare, er der jo også jordspekulationen, hvor de, der har penge nok i forvejen, kan tjene et svimlende beløb blot ved at sælge et jord-real, efter at have ejet det i kort tid. Og de unge, som køber et hus, et landbrug, eller en forretning bliver spændt urimeligt hårdt for, samtidig med, at den, der sælger, kan indkassere en gevinst, som han ikke har rørt en finger for at skabe. Hvor længe tror Frede Hansen, at de unge vil finde sig i en sådan behandling? Og hvad med den personlige skat? Er den ikke også meget urimelig og opfordrer til oprør? Den belønner jo dem med de høje indtægter og store formuer, samtidig med, at den straffer folk med lave indtægter. Personlig skat kan med andre ord aldrig blive retfærdig og vil altid opfordre til oprør. Uretfærdighederne bliver større og større. Det er svært - for ikke at sige umuligt - at danne et nyt parti og få det gjort klar til folketingsvalg. Ikke blot er der indført indviklede bestemmelser med indsamling af underskrifter, men underskrifter må heller ikke være over et år gamle, så bliver de kasseret. Dertil kommer, at partiet, hvis endelig det kommer så vidt, at de får lov til at deltage i et folketingvalg, skal opnå et hav af stemmer for at blive valgt i Folketinget og om ikke før, så ryger den sidste chance i hvert fald, når man skal til at tælle stemmer op, så også her er demokratiet i fare.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...