Sig undskyld

Debatten omkring indførelse af dyrkningsfrie randzoner lever i bedste velgående.

1. maj 2012 06:00

De seneste dage, snart uger, har de selvsamme Venstrefolk som foreslog, og vedtog dette makværk, været umådeligt flittige på tasterne. Der er ingen grænse for, hvor meget de nu har i sinde at gøre for dansk landbrug. "Vi er blevet klogere", "Der er kommet ny viden" osv. Fakta er: I vedtog dette makværk, trods massive protester fra erhvervets side allerede under lovbehandlingen. I turde ikke andet af frygt for, hvad oppositionen vil fremture med, bakket op af "de grønne". Der lå et valg lige om hjørnet, og I skulle jo tage jer godt ud. Der røg så for rundt regnet 7.500.000.000 kr. - skriver syv en halv mia. kr. - god, dyrkbar landbrugsjord ud med badevandet. I satsede og "tabte", både valget og respekten fra erhvervet. Nu render I så afklædte rundt og forsøger at finde en god forklaring, som iIkan dække jer bag. Det er ikke noget kønt syn Det ville klæde jer mere bare at sige undskyld, vi turde ikke andet, vi ville gerne beholde taburetten. Vi blev grebet af vælgerangst. Vi troede vi kunne blive genvalgt, hvis vi førte rød miljøpolitik. Vi glemte vores "rødder". Undskyld! Uanset hvad, så ruller vi det hele tilbage, hvis vi igen får magten.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...