Signate: - Danmark har ikke en chance

Eks-Aalborg DH'eren Mariama Signate skryder inden VM-semifinalen mod Danmark.

Mariama Signate er sikker på fransk sejr over Danmark. Foto: Grete Dahl

Mariama Signate er sikker på fransk sejr over Danmark. Foto: Grete Dahl

Mariama Signate skød ikke med andet end blankt, da hun spillede i Aalborg DH. Men den franske bagspiller kan godt skyde med skarpt. I hvert fald verbalt. Signate er ikke i tvivl om, at Frankrig let slår Danmark og spiller sig i VM-finalen fredag aften. - Jeg har da bemærket, at det unge danske hold er gået ubesejret igennem VM-slutrunden her i Brasilien. Men jeg tror ikke det bliver et problem at besejre dem. De er ikke ligeså fysisk stærke som os, siger Signate til B.T. Mariama Signate får ikke selv muligheden for at udradere Danmark. - Desværre er mit VM forbi. Under en træning forleden fik jeg en albue i ansigtet og brækkede kindbenet, konstaterer hun. Den behandling går meget godt i tråd med bulletinerne om det franske forsvarsspil der kategoriseres som værende aldeles brutalt.