Film

Signe og den tyske hemmelighed

Der venter publikum en spændende oplevelse tirsdag aften i Det Musiske Hus.

Der venter publikum en spændende oplevelse tirsdag aften i Det Musiske Hus.

FREDERIKSHAVN:Tirsdag 30. oktober klokken 19.30 er der i Det Musiske Hus i Frederikshavn et spændende foredrag med filmklip - under overskriften Signe og den tyske hemmelighed. - Det bliver helt sikkert en aften, som ingen forlader upåvirket, fortæller Grethe Hagensen, arrangemenetskoordinator for Frederikshavn Bibiliotek, som arrangerer foredraget i Det Musiske Hus, Lille Sal. Det handler om: I februar 1945 forlader en ung kvinde Silkeborg og rejser med et troppetransporttog ned gennem Tyskland ¿ Hamburg, Berlin, Dresden ¿ for at mødes med sin elskede i Prag. Han er hendes livs kærlighed og hun er hans. I Danmark kaldes hun ¿tyskertøs¿, men nu skal intet mere skille dem ad. Ikke de allieredes bomber, ikke SS, ikke russerne, ikke amerikanerne, ikke nederlag, flugt, internering, voldtægt eller straf. Lars Johansson har skrevet romanen Signe, som er baseret på den sande historie om Signe Gondrup, der under krigen forelskede sig i den tyske officer Felix Markworth og fulgte efter ham til Böhmen, hvor han var leder af en våbenfabrik. Kort tid efter måtte hun sammen med Felix og hans tre små børn flygte for Den røde Hær tilbage til det sønderbombede Tyskland, hvor amerikanerne ventede. Det er en fantastisk historie om kærlighed og overlevelse under og umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Kirsten Blohm, født i 1946 i et amerikansk fængsel i Tyskland, er datter af Signe Gondrup. Som voksen kvinde forsøger hun sammen med sin mand, forfatter og filminstruktør Lars Johansson, at gå i moderens fodspor på en rejse gennem Tyskland til Böhmen for at finde ud af, hvem der egentlig er hendes far og hvad der skete med hendes mor under krigen. Lars Johansson, som har instrueret en lang række dokumentarfilm, filmede hele forløbet som senere blev til den meget roste, prisbelønnede dokumentarfilm ¿Den tyske Hemmelighed¿ ¿ om krig, kærlighed og løgn. - Vi vidste ikke, hvad vi ville finde, da vi rejste ud, siger filminstruktøren. - Vi var sikre på at finde nogle skeletter i skabet, og jeg forsøgte at forberede Kirsten på, at det kunne blive en barsk tur, og det blev det, konstaterer han. Filmen er en hyldest til to stærke kvinder, mor og datter. Tirsdag aften fortæller Lars Johansson i Det Musiske Hus historien om Signe og viser klip fra filmen. Med sig har han sin kone Kirsten Blohm. -w