Sigrid Riise kommer en tur hjem

Binderup 1. september 2004 06:00

} OPDRAGELSE: Der bliver mulighed for at høre snusfornuftige ord om børneopdragelse, når den landskendte radiosundhedsplejersker Sigrid Riise for en stund vender tilbage til dér, hvor hun kommer fra. Det er menighedsrådene for Sdr. Kongerslev, Nr. Kongerslev og Komdrup sogne, der har inviteret Sigrid Riise til at holde foredrag i Sdr. Kongerslev Skoles samlingssal, fordi man synes godt om de budskaber, hun bringer. Foredraget finder sted 9. september og er åbent for alle interesserede. } HJEMMESEJR: Nr. Kongerslevs hjemmekamp i serie 4 mod Vejgård sluttede med sejr på 3-2 til Nr. Kongerslev. Rasmus Binderup bragte NKI i spidsen, men Vejgård fik udlignet før pausen. I anden halvleg var hjemmeholdets Rasmus Binderup igen på pletten efter en frispilning fra Michael Mou. Carsten Christensen gjorde det til 3-1, og selv om Nr.Kongerslevs Rasmus Mou var så uheldig at score i eget net blev der aldrig spænding om udfaldet. NKI-mandskabet spiller allerede fredag aften ude mod Svenstrup.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...