Seksuelle overgreb

Sigtelse: Nordjyde slog hustru og krænkede steddatter

En dommer skal tirsdag afgøre, om beviser mod mand fra Frederikshavn rækker til en varetægtsfængsling.

En 37-årig mand fra Frederikshavn bliver tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i en usædvanligt grov sag om vold og seksuelle overgreb.

Manden sigtes ifølge Nordjyske for gennem flere år at have voldtaget, slået og truet sin hustru samt sexkrænket og truet sin mindreårige steddatter. han nægter sig skyldig.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at manden blandt andet har slået sin hustru i ansigtet og på kroppen, og at han har truet med at slå både steddatteren og hustruen ihjel.

- Enten gør du, som jeg siger, og vil have det - ellers vil jeg slå din datter ihjel, skal han blandt andet have sagt.

Ifølge politiets sigtelse skal forbrydelserne have fundet sted i perioden fra oktober 2015 og frem til juli i år.

Hustruens mindreårige datter har manden udsat for ulovlig tvang, blufærdighedskrænkelser og sexkrænkelser, nogle gange flere gange om ugen, hævdes det.

Desuden skal manden have truet pigen med, at han ville tæve både hende og moren, hvis steddatteren ikke sendte nøgenbilleder til ham.

Overgrebene mod steddatteren foregik angiveligt i familiens hjem fra sommeren 2016 og frem til denne sommer.

Ifølge Nordjyske var det en anmeldelse fra Frederikshavn Kommune, der førte til anholdelse af manden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst