Sigtes efter slagsmål i Århus

ÅRHUS:Et slagsmål mellem to grupper unge på Vesterbro Torv i Århus udviklede sig voldsomt, og en ung mand blev slået i hovedet med en flaske, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi. Den 20-årige måtte på skadestuen, hvor han blandt andet blev syet under det ene øje. To mænd fra den ene gruppe, der af politiet betegnes som autonom, er anholdt. De sigtes for vold. /ritzau/