Aarhus

Sigtes for sexmisbrug

ÅRHUS: En 21-årig fynbo er blevet anholdt for at have forsøgt at misbruge en 11-årig pige fra sin familie i Århus seksuelt. Overgrebene har stået på i et stykke tid, men til sidst brød pigen sammen og fortalte sin mor, hvad der foregik. Hun kontaktede straks de sociale myndigheder, der alarmerede politiet om misbruget. Efter at have afhørt offeret onsdag formiddag besluttede politiet, at manden skulle anholdes. Han ventes torsdag fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han vil blive forsøgt varetægtsfængslet, oplyser kriminalkommissær Viggo Knudsen. /ritzau/