Danmark

Sigtet erhvervsmand gør comeback

Michael Krogh har fået store ansvarsområder hos Forenede Service

Michael Krogh er tiltalt for skattesvig for 13 millioner kroner samt tyveri og dokumentfalsk for i omegnen af 300.000 kroner. Foto: Torben Hansen Torben Hansen

Michael Krogh er tiltalt for skattesvig for 13 millioner kroner samt tyveri og dokumentfalsk for i omegnen af 300.000 kroner. Foto: Torben Hansen Torben Hansen

DANMARK:En sigtelse for groft skattesvig er ingen hindring for at opnå markant magt i ledelsen af Danmarks næststørste rengøringsselskab, Forenede Service. Det skriver Fagbladet 3F.

Den sigtede erhvervsmand Michael Krogh har for nylig fået store ansvarsområder hos Forenede Service. Det fremgår af en mail, som direktøren for koncernen Forenede, Carsten Clement, har sendt til en lang række medarbejdere i Forenede Service.

I mailen skriver Carsten Clement, at Michael Krogh midlertidigt skal assistere ham og firmaets direktør Steen Gede med ”beslutningstagningen i Forenede Service”.

”Michael kender forretningen og bestyrelsens mål for divisionen og kan derfor træde naturligt til, når det kommer til de beslutninger, der har store økonomiske konsekvenser for Forenede Service eller rækker ud over 31. januar 2016,” skriver Carsten Clement og fortsætter:

Sigtelsen lyder på groft skattesvig for omkring 13 millioner kroner samt tyveri og dokumentfalsk for i omegnen af 300.000 kroner. Groft skattesvig straffes med op til otte års fængsel i Danmark.

Koncerndirektør skriver i en mail Carsten Clement om sigtelsen mod Michael Krogh:

- Hvis Michael Krogh er sigtet for skattesvig, er det en sag mellem ham personligt og myndighederne. Forenede Service har ingen del heri.

Fagbladet 3F har uden held forsøgt at få Michael Kroghs kommentarer til sigtelsen imod ham samt hans nye ansvarsområder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.