Sigtet for at have startet eksplosionslignende brand

To mænd er varetægtsfængslet mistænkt for at have sat ild til et hus i Skelund

Jesper Ramsing
Arkivfoto: Torben Hansen
Ildebrand 1. august 2018 06:07

SKELUND: To mænd blev tirsdag varetægtsfængslet i 14 dage, sigtet for at have sat ild til den ene mands lejebolig i Skelund.

Det oplyser anklager Thomas Klingenberg.

Branden opstod mandag eftermiddag, og omstændighederne var så mystiske, at politiet mistænker de to mænd, der er henholdsvis 48 og 46 år, for at have stå bag.

Branden startede som en eksplosionsagtig brand, og er formentlig startet i køkkenet, fortæller Thomas Klingenberg.

Derudover har vidner set de to mænd forlade boligen blot fem minutter før, branden brød ud.

Selvom der endnu ikke har været foretaget brandtekniske undersøgelser på stedet for at fastslå brandårsagen, så vurderede Retten i Aalborg, at der var tilstrækkelig mistanke til at varetægtsfængsle de to mænd, indtil politiet får fastlagt de nærmere omstændigheder omkring branden.

De to mænd nægter sig skyldige, og kærede kendelsen til landsretten.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...