Sigtet for drabsforsøg

ÅRHUS:En 28-årig mand fra Århus er sigtet for drabsforsøg, efter at han ifølge politiet stak en kniv i en ansat på et behandlingssted for misbrugere og psykisk syge i Århus. Knivstikket lørdag aften kunne have kostet en mandlig ansat på behandlingsstedet Atriumhuset i det nordlige Århus livet. Kun fordi kniven blev stoppet af et ribben, reddede den 51-årige livet, oplyser politiet. - Den ansatte var inde på beboerens værelse, da beboeren pludselig stak en kniv i venstre side af hans brystkasse. Havde kniven ikke ramt et ribben og bøjet af, kunne den have fortsat mod hjertet eller lungen, siger vicekriminalkommissær Brian Olsen, Århus Politi. Den 28-årige fremstilles søndag i grundlovsforhør. /ritzau/

Breaking
Så er det besluttet: Farvel til mundbind og coronapas i næste uge
Luk