Vold

Sigtet for vold og sendt retur til København

En 19-årig mand, som søndag slog en sagesløs fodboldfan ned i Jomfru ane Gade efter dagens superligeopgør sendes tilbage til hovedstaden med en sigtelse for vold i bagagen.

En 19-årig mand fra København, der i går blev hentet til Aalborg, kan nu rejse retur for egen regning. Han er sigtet for vold. Den 19-årige slog på en sagesløs gæst i Jomfru Ane Gade i søndags før fodboldkampen mellem AaB og Fck. Et overvågningskamera optog volden, og en af de københavnske betjente, der var med i Aalborg, genkendte den 19-årige. Håbede på fængsel Den 19-årige er netop sat på fri fod efter et grundlovsforhør i Aalborg. Kendelsen kæres ikke af anklagemyndigheden. - Jeg havde håbet, en anden voldsdom fra 15.september i år i Sverige, havde kunnet udløse en varetægtsfængsling, men dommeren mente noget andet, siger politifuldmægtig Camilla Kristiansen. Den 19-årige blev kørt til Aalborg af politiet. Nu må han selv betale en billet retur til København. Han har i retten erkendt at have uddelt en lussing, men nægter et knytnæveslag.