Musik

Sigurd fortæller bibelhistorier

Lørdag 9. april fortæller Sigurd Barret bibelhistorier i Sct. Catharinae Kirke. Billetsalget begynder lørdag 22. januar mellem 10 og 14 i Hjørring Sognegård.

Besøget i Hjørring er led i en turné til 50 kirker, som Sigurd Barret Trio foretager til foråret. Sigurd Barret udgav Palmesøndag 2010 en ny børnebibel "Sigurd fortæller bibelhistorier", hvor han har gendigtet 24 fortæller fra Bibelen og skrevet nye sange til hver historie. Medvirkende ved koncerten er et børnekor fra Hjørring, nemlig en flok juniorkonfirmander ved Sct. Catharinae Kirke. Foreløbigt er 38 børn tilmeldt. Ved koncerten medvirker også musikerne Martin Klausen og Bjarne Christensen samt tøjdyret Snapper. Efter 22. januar kan billetter til koncerten købes i åbningstiden på kirkekontoret i Hjørring Sognegård.