Skolevæsen

Sigurd giver koncert

Sigurd spiller med symfoniorkester og fortæller som Musikkens Hus i Aalborg

Onsdag er der koncert med Sigurd Barret i Den Runde Pavillon. Arkivfoto: Bo Lehm
Onsdag er der koncert med Sigurd Barret i Den Runde Pavillon. Arkivfoto: Bo Lehm

BRØNDERSLEV: Sigurd Barret og medlemmer af Aalborg Symfoniorkester giver koncert i Den runde Pavillon i Brønderslev i morgen.

Sigurd Barret fortæller for de yngste børn fra skolefritidsordningerne i Serritslev, Thise, Jerslev og fra Søndergades Skole i Brønderslev om den spændende proces med flytningen af Aalborg Symfoniorkester – fra Symfonien til Musikkens hus.

- Sammen med musikere fra symfoniorkestret og godt hjulpet på vej af musikhusets maskot Chopingo, vil han desuden give børnene en musikoplevelse, som vi håber, vil give dem lyst til sidenhen at komme til koncerter i Musikkens Hus, fortæller fritids- og kulturkonsulent Inger Aarup-Kristensen.

Få musikere har så stor betydning for formidling af musik til børn som Sigurd Barret, og vi er da også utroligt glade for, at også børn fra Brønderslev Kommune er inviteret med.

- Tidligere har børn fra Hjallerup, Dronninglund og Ø. Brønderslev haft besøg på skolen af medlemmer fra symfoniorkestret og efterfølgende været til koncerter i Aalborg, så denne gang er det skolebørn fra den vestlige del af kommunen, der får tilbuddet. Vi forsøger altid at sprede de gode tilbud, så alle børn, uanset hvor de bor, får chancen for at opleve kultur.

- Projektet er støttet af Kulturministeriet, Nordea-fonden, Det Obelske Familiefond, Augustinus Fonden, Spar Nord Fonden og Aalborg Kommune. Derfor er det helt gratis for de involverede SFO’er og landsbyordninger at deltage.

Med ”Børnenes vej til Musikkens Hus” ønsker man at sætte fokus på de yngste kulturbrugere og gøre Musikkens Hus til et kendt og søgt kultursted også for børnefamilier fra hele Region Nordjylland. Desuden er formålet med koncerten at sikre, at begrebet Musikkens Hus, allerede før start, emmer af liv og kultur af høj kvalitet.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden