Morsø

Sijan og Porup bliver i Mors-Thy

Ingen af dem gør brug af klausul

Dane Sijan står også på mål for Mors-Thy Håndbold i næste sæson. Arkivfoto: Bo Lehm

Dane Sijan står også på mål for Mors-Thy Håndbold i næste sæson. Arkivfoto: Bo Lehm

MORS:Mors-Thy Håndbold har to af sine spillere på plads for næste sæson.

Målmand Dane Sijan og bagspiller Jonas Porup havde med hver sin klausul mulighed for at bryde kontrakten et år før tid, men det har ingen af dem ønsket, og derfor er de også med i næste sæsons ligatrup.

- Vi kan konstatere, at såvel Dane Sijan som Jonas Porup har valgt ikke at bruge deres klausuler, hvilket glæder os meget og giver den fornødne ro til næste sæson. Vi er meget glade for såvel Danes erfaring i målet som Jonas’ kvaliteter i såvel forsvar som angreb. Samtidigt er det også et solidt og godt tegn på, at spillerne også tror på Mors-Thy Håndbold fremover, lyder det fra Henrik Hedegaard fra Mors-Thys bestyrelse.

Ved månedsskiftet valgte playmaker Jac Karlsson at udnytte sin klausul til at bryde sin kontrakt og være fri på markedet for næste sæson, og Henrik Hedegaard lader forstå, at det er en situation, Mors-Thy meget gerne undgår i fremtiden.

- Med den nye bestyrelse på plads og den nødvendige ro fremover vil klubben gøre alt for at undgå klausuler i kontrakterne. Nogle gange er betingelserne bare sådan, og det må man acceptere, men vi skal presses langt ud for igen at acceptere ensidige klausuler. Det giver ikke andet end handlingslammelse, og vi kan ikke gøre andet end at afvente spillerens beslutning. Når der er kontraktudløb eller gensidige klausuler, kan klubben selv vælge taktik og dermed selv være med til at styre processen, siger Henrik Hedegaard.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Så er det besluttet: Næsten alle coronarestriktioner ophæves 1. februar
Luk