Sikke dog en uklog hane

Valsgaard Skole øver eventyr af H. C. Andersen som dukketeater

VALSGAARD:- Hej, I glemmer helt at spille teater, fordi I sidder og lytter til historien. Helle Christensen, lærer på Valsgaard Skole oplever et positivt problem, mens hun øver dukketeater over H. C. Andersen eventyret Kærestefolk. Gang på gang falder de små aktører i staver over et eventyr, de tilmed har hørt flere gange i ugens løb. - Det vidner jo om, at H. C. Andersens eventyr stadig lever og fængsler os, siger Helle Christensen og tilføjer: - Børnene har dybt inde god fornemmelse for de gamle historier og lader sig tilmed begejstre over det gamle sprog, funderer Helle Christensen. Sammen med kollegerne Eva Pedersen, Merete Fjelsted, Anders Schrøder, Kirsten Sørensen, Heidi Svejstrup, Janni Poulsen, Lone Østergaard og et par hjælpsomme forældre, der går til hånde, laver hun dukketeater med cirka 85 børn i Valsgaard Skoles to børnehaverklasser, førsteklassen og de to andenklasser. Den snart 200-årige eventyrdigter står på skoleskemaet som fællestema for de fleste klasser på Valsgaard Skole denne uge. De små laver dukketeater. Blandet op i fire grupper arbejder børnene med otte forestillinger baseret på hver sit Andersen-eventyr. Med knapper, karton, bånd, pinde og kulørte stofrester udformes dukkerne. Det tager tid. Hver morgen lytter børnene det samme eventyr, så de gradvis former deres figur - og rollen. Nu er det ikke originalsproget i Andersens op mod 200 år gamle eventyr, børnene hører, men derimod tillempede Andersen-light udgaver. Men visse udtryk er bevaret. Når den forgyldte snurretop dratter ned og gør kåltoppen og den afblegede bold selskab, så finder mødet ikke sted i skraldespanden, thi snurretoppen ryger nemlig "op i skarnfjedringen". De snurrige formuleringer påvirker ungerne. Som når en dreng kommer til at sige: "Sikke dog en uklog hane". - Normalt snakker børn jo ikke på den måde. Så H. C. Andersens eventyr øger deres ordforråd, udvikler deres sprog og styrker tilmed deres evne til at danne billeder inde i hovedet - i modsætning til fjernsyn. Når vi laver vore rekvisitter, er det ikke boldfabrikanten, men barnet, der bestemmer, hvordan "Bolden" skal se ud, anfører Helle Christensen. Og Bolden føler sig i starten for fin til at ville være kæreste med Toppen. Han optræder i pink med diadem og sort sløjfe i håret. Men Toppen ser nu heller ikke rå ringe ud. Og mon ikke, eventyrdigteren tilgiver Christina fra børnehaveklassen, at hun insisterer på at gøre udforme den - i følge Andersen - gule og røde snurretop med blåt stof. Blåt stof prydet med Bambi, Stampe, Skunken og andre Disney-figurer. - Jeg holder med Toppen, så hun skal have nogle fine farver i stedet for træfarve, insisterer Christina. På den lille scene herser Merete Fjelsted med aktørerne i Svinedrengen - som er fuld gang med at kysse prinsessen, mens hofdamerne stiller sig for. - Men de kysser altså hinanden. Så skal vi også høre, at de smasker, instruerer hun? Og det er ganske vist. De kom sandelig i avisen.