Morsø

Sikke en klump

Skoleeleven Rasmus Petersen Søndergaard har fundet en stor ravklump i Dragstrup Vig

Rasmus Petersen Søndergaard fra Øster Jølby gjorde et fund, som en ravsliber ville sukke efter. Foto: Bo Lehm

Rasmus Petersen Søndergaard fra Øster Jølby gjorde et fund, som en ravsliber ville sukke efter. Foto: Bo Lehm

DRAGSTRUP:En ordentlig syg klump rav er nok ikke det, man forventer at finde på strandbredden længst inde i Dragstrup Vig. Men det gjorde Rasmus Petersen Søndergaard fra 6. A på Øster Jølby Skole.

- Den lå bare der på sandet, to-tre meter fra vandet. Så tog jeg den op og kunne mærke, at det ikke var en sten, sagde Rasmus kort efter, at fundet var gjort.

Sammen med klassen var han på en lille ekspedition guidet af naturvejleder Jørgen Frank Rasmussen. De måtte krybe sammen i et hybenkrat for at få tændt et bål i den skarpe vestenvind.

- Mange gange driver rav i land på de samme steder, og det er ikke første gang, der bliver gjort fund herinde i vigen, fortalte Jørgen Frank Rasmussen. Her skal man have de store historiske briller på og huske, at Limfjorden en gang var åben ud mod Vesterhavet.

Klumpen måler 7-8 centimeter på hvert led.

- Jeg vil gemme den. Den skal ikke slibes, forsikrede Rasmus.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.