Egense

Sikke en kutter

AALBORG:Hals-Egense Færgen mødte for alvor sin banemand, da en 77 meter lang luksusyacht i weekenden sejlede ud af Limfjorden. Yachten var på vej ud på en stor prøvesejlads, der først sluttede mandag morgen. - Turen blev brugt til at afprøve, hvordan skibet opfører sig på det åbne vand. Vi testede, hvor hurtigt det kan sejle, og hvor god yachten er til at manøvrere, fortæller direktør på Danyard, Torben Erikstrup. Det er hans skibsværft, der bygger skibet, som en amerikansk rigmand har købt. - Prøvesejladsen var en stor succes, hvor alt virkede, som det skulle. Og vi er nu klar til at bygge yachten færdig, forklarer Torben Erikstrup. Det indre af skibet er nemlig ikke færdig, men yachten - der koster et trecifret millionbeløb at bygge - leveres efter planen i løbet af næste måned.

Forsiden