Fjerkræproduktion

Sikke en pryd

Flotte fjer på udstilling

VADUM:404 pryd- og dværghøns havde taget sin fineste dragt på til Pryd- og Dværghønseklubben for Aalborg og Omegns udstilling i Vadumhallen. I hvert fald var der flotte fejr til skue, og der var 25 racer i 50 farvevaritationer, heraf fire anderacer. På udstillingen, som også kan ses i dag i Vadumhallen, bliver der i øvrigt gjort meget ud af at fortælle, at racefjerkræholderne ikke var at finde blandt de fjerkræholdere, der i efteråret havde sygdommen newcastle disease i deres fjerkræhold. - Høns man selv har gående i sin baghave er jo smukke og interessante dyr, der endda ud over at give visuelle glæder kan forsyne en med salmonellafri kyllinger og æg,mener klubbens pr-mand, Poul H. Schmidt. Pryd- og Dværghønseklubben for Aalborg og Omegn har en informationsstand på udstillingen, hvor klubben også kan give gode råd om, hvordan man passer og plejer høns og indretter hønsehold. På udstillingen er der blandt andet også en stand fra Aalborg Biavlerforening, en stand med kort, malede æg og porcelænsmaling og en stand med smykker.