Manna

Sikke'n fest de holdt i Thise

THISE:Sikke'n fest de holdt den nat i Thise. Forleden holdt Manna-Thise Borgerforening den årlige borgerfest. Godt og vel 100 festglade mennesker indtog Thise Forsamlingshus, og så var der endog seks gæster, der måtte melde afbud i sidste øjeblikpå grund af sygdom. Efter hønsesalaten fra Fårup Skovhus, blev fællessangen traditionen tro fundet frem - så Jens Thises "Vendsyssels-sangen" endnu en gang genlød i det gamle forsamlingshus. Morten Steffensen fra Fårup Skovhus var selv i køkkenet og havde styr på kødgryderne, så alle kunne nyde svinekam stegt som vildt, og til dessert gjorde isbomberne lykke. Isbomberne var faktisk ikke en gang fortæret, inden dansen gik lystigt. Bossen alias Peter Olsen og hans tre medmusikanter gjorde det godt fra start til slut. Der blev taget mangen en svingom med naboer og venner. - Og som det så ofte går med en dejlig fest, så sluttede den jo alt for hurtigt, men dog med maner til "Skuld gammel venskab rejn forgo".