Sikker og fortjent sejr

Serie 1 pulje 3 Aalborg Freja I - Dronninglund 3-1 (0-1) Mål for Freja: 1-1 Martin Søndergaard (straffe), 2-1 Michael Frandsen, 3-1 Carsten Andersen AALBORG: Det blev til en sikker og fortjent sejr til hjemmeholdet i Frejaparken for Dronninglund var presset igennem hele kampen. På trods heraf kunne gæsterne gå til pausen med en føring på 1-0 efter et mål på et contra-løb allerede i det 12. minut. Freja havde imidlertid også flere åbne chancer og tættest på scoring i de første 45 minutter var Morten Thomsen med et skud på stolpen. Hjemmeholdet fortsatte de gode takter i anden halvleg og udligningen faldt i det 63. minut, da Martin Søndergaard scorede sikkert på et straffespark, der blev begået mod Jonas Nielsen i et gennembrud. Herefter skulle der gå over tyve minutter, før det i det 85. minut for alvor lykkedes for topholdet at komme på vinderkurs med scoringen til 2-1 af Michael Frandsen efter godt forarbejde af Morten Thomsen. Fra da af virkede gæsterne, som et tabende hold og derfor lykkedes det i det 89. minut for Freja's Carsten Andersen at slå sejren fast på et hovedstød efter et indlæg fra Thomas Sørensen. mølbæk