Arentsminde

Sikker sejr i sæsonpremieren

} MÅLFEST: Med forsinkelse kom Arentsminde Idrætsforenings fodbolddamer i serie 2 i gang med sæsonen. Det skete med en sikker 8 - 0 sejr på udebane over Aalborgstudenterne. Gitte Vinther Pedersen bragte med et ægte hattrick AIF foran med 3-0 indenfor de første 18 minutter. Nina Frederiksen og Henriette Simonsen bragte holdet på 5-0 inden pausen. Efter pausen scorede Jeanette Larsen til 6-0. Gitte Vinther Pedersen scorede endnu en gang, inden Henriette Simonsen sluttede målfesten til slutresultatet. - Vi havde et sikkert greb om kampen, og modstanderen var ikke på noget tidspunkt farlig i deres få angreb, fortæller en tilfreds træner Niels-Christian Simonsen. - Efter den sikre pauseføring faldt AIF spillernes koncentration og dermed spillets kvalitet i anden halvleg, slutter træneren. jd