Fodbold

Sikker sejr - og ingen sejr

En sikker hjemmesejr til AaB Ishockey - og en fodboldkamp uden vinder i England. Det bygger vi vort spil på i aften, når vi lægger vor tillid i AaB Ishockeys vægtskål i opgøret i Aalborg Skøjtehal mod SønderjyskE. AaB skylder snart at vise sit potentiale igen, efter et par tvivlsomme indsatser, og på en hverdagsaften kan de sønderjyske spillere måske have svært ved at få en lang bustur ud af benene og komme op i deres højeste gear. Vi vælger at tro, at AaB kan vinde med to mål og jagter et odds på 1,90 i den kamp. Og så kan vi ikke lade være med at spille kryds i opgøret i den næstbedste, engelske fodboldrække mellem Leeds og Southampton. De to tidligere Premier League-mandskaber har delt de to seneste gange, de er mødtes i Leeds. Og i denne sæson har Southampton ganske enkelt spillet uafgjort i ni af 13 kampe, så hvorfor ikke satse på kryds til odds 2,95 ? Vi lander i samlet 5,60 i tilbagebetaling. mingo KAMPE: 8. AaB - SønderjyskE (0-1) ..... 1 36 Leeds - Southampton ......... x