Hadsund

Sikker sejr over bundhold

Hadsund Boldklubs damehold i jyllandsserien vandt som ventet over rækkens absolutte bundhold Kvik Ramten, som fortsat er uden point.

HB var klart det bedste hold, og den største udfordring var næsten at bevare koncentrationen. HB kom hurtigt foran 4-1, og holdet førte ved pausen med 15 - 12. Anden halvleg forløb efter samme mønster, og det endte med en sejr til HB på 28-23. Holdets mål blev scoret af Sara Alting 8, Sofie Mikkelsen 6, Nanna Navntoft 4, Anne Justesen 2, Vinni Christensen 2, Camilla Duus 2, Maria Skov 2, og Heidi Lybeck 1.

Forsiden