Sikker sejr til BBC-hold

BRØNDERSLEV:I denne uges kamp mødte BBC’s hold i Jyllandsserien Vorup, der ligger på på linie med BBC efter de første tre kampe. For begge hold var det en kamp for at få de tre points.BBC vandt 10-3. Grunden for kampens resultat blev måske lagt allerede i første runde, som BBC trak sig sejrrrigt ud af ved at vinde de tre af fire kampe. Første mixeddouble blev en gyser, hvor Kristian Hedelund/Lene Lybak tabte første sæt efter omspil efter en del uprovokerede fejl, men til gengæld fik fik styr på spillet i andet sæt for derfter at vinde andet sæt i omspil og og tredje sæt med cifrene 15 -9. Anden mixeddouble blev vundet af Rasmus Madsen/Lotte Pedersen (Stefansen) efter en jævnbyrdig kamp med cifrene 15-12, 15-10 og anden damesingle blev vunder af Shiela Pedersen, der var bagud med 8-2 i andet sæt, men kom flot igen, og vandt sættet 13-10. Herresinglerne blev alle vundet af BBC efter veldisponeret spil, medens BBC måtte afgive damedoublerne til Vorups meget velspillende damer. Herredoublerne blev alle vundet af BBC. I sær må det bemærkes, at første herredouble ved Rasmus Madsen/Jens P. Sørensen tabte første sæt med 15-2 men efter en nålrettet indsats kom flot igen ved at vinde andet og tredje sæt med henholdsvis 15-10 og 15-8. Jyllandsserieholdet, der er nyoprykkere, er kommet fint fra start med syv points for tre kampe.