Sikker sejr til Blackhawks i Vanløse

I ligaen i floorball vandt Blackhawks 8-4

Niklas Juul scorede fire gange for Blackhawks i Vanløse.Arkivfoto: Bente Poder <i>Bente Poder</i>

Niklas Juul scorede fire gange for Blackhawks i Vanløse.Arkivfoto: Bente Poder Bente Poder

FREDERIKSHAVN:I mændenes liga i floorball sikrede Frederikshavn Blackhawks sig en sikker sejr på 8-4 på udebane over bundholdet Vanløse efter perioderne 0-3, 3-3, 1-2.

Blackhawks var ellers uden kvartetten Rasmus Adamsen, Mathias Toldbod, Dennis Lodberg Hansen og Ronnie Schou.

I 1. periode spillede Blackhawks fornuftigt, og alle aftaler blev holdt. Frederikshavnerne fik hurtigt overtaget i kampen med et højt tempo i angrebsspillet og god disciplin i forsvaret.

0-1 blev det ved Niklas Juul efter 4.19 minutter, og Dannie Pedersen gjorde det til 0-2 efter 6.21 minutter.

Midtvejs i perioden gik Blackhawks over til at spille med tre kæder, og det betød spilletid til Jonas Johansen. Blackhawks styrede fortsat spillet, og i tiden 16.53 minutter blev det 0-3 ved Niklas Juul.

I 2. periode øgede Jan Berggren til 0-4 i tiden 3.40 minutter. Derefter gik Blackhawks i stå, men efter en scoring af Vanløse fik Niklas Juul dog scoret igen til 1-5 i tiden 15.27 minutter. Lasse Høj Haagensen øgede til 1-6, men inden periodens udløb fik hjemmeholdet scoret to gange til stillingen 3-6.

I 3. periode fik Vanløse reduceret til 4-6, inden Blackhawks fik øget føringen ved Niklas Juul og Dannie Pedersen, så kampen ender 4-8.

Det var Daniel Nygaard´s første ligakamp og med en alder på blot 16 år, tegner det godt.

- Daniel spiller med stort overblik, ro og boldsikkerhed, lyder meldingen fra Blackhawks.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.