Aalborg karneval

Sikker sejr til Brovst

Brovst havde som ventet ingen problemer med at besejre Ørsø i fodboldens serie 3. Kampen blev ét langt stormløb mod Ørsø-målet, og helt fortjent kunne Brovst forlade hjemmebanen med en 5-0 sejr. Allerede inden for de første ti minutter havde Brovst flere kæmpechancer, men først efter 23 minutter lykkedes det Jesper Sørensen at score til1-0, som blev halvlegens eneste scoring. Efter et par minutter i anden halvleg kom super-indhopperen Glen Dahlberg på banen, og han behøvede kun et par minutters opvarmning, inden han scorede til 2-0. På fem gyldne minutter omkring den halve time scorede Brovst tre gange. Først Jesper Boe Jensen på straffespark. Derefter Tommy Mikkelsen, og Michael Frost sluttede festen med scoring til 5-0. - Vi spillede godt, men skulle have scoret mange flere mål. Ørsø havde ikke meget at byde på, siger træner Hans Arne Pedersen. Næste opgave bliver Brønderslev på udebane søndag aften - dagen efter karnevallet i Aalborg, som Hans Arne Pedersen udtrykker det.