Sikker sejr til JBG

Holdet fra Jammerbugtens Golfklub vandt Regionsmesterskab 2011, der havde deltagere fra hele 27 golfklubber fra Region Nordjylland.

Hobro Golfklub stillede sin smukke og velplejede bane til rådighed for de i alt 108 spillere, der dystede om æren af at kunne kalde sig for årets bedste nordjyske klubhold. Holdet fra Jammerbugtens Golfklub bestod af Carl Erik Pedersen, Michael Jensen, Morten B. Bjerre og Jens Chr. Christensen. De havde ved den lokale Suzuki-turnering kvalificeret sig til deltagelsen ved regionsmesterskabet. Jammerbugtens Golfklub vandt med 145 point foran Rold Skov Golfklub (140) og Hjørring Golfklub (139). Der er en regel om, at den vindende klub lægger bane til næste års mesterskab.