Håndbold

Sikker sejr til Vestervig-damer

VESTERVIG KFUM NR. SØBY IF II 30-21 SERIE 1 DAMER HÅNDBOLD: Håndbolddamerne fra Nr. Søby blev søndag kørt over af Vestervig KFUMs kontramaskine. Thyboerne vandt på egen bane opgøret i serie 1 med 30-21, og den sejr kom aldrig for alvor i fare. Ved pausen førte Vestervig således med 13-8. - Vi mødte et hold, der ikke var så godt. Vi fik dækket godt op og løbet kontra. I målet tog Anja Søe godt fra. Det var en flot kamp og en god indstilling hos spillerne, sagde Vestervig-træneren Lars Jacobsen. Alle på scoringstavlen Vestervig stillede med blot otte spillere til kampen, og alle syv markspillere kom på scoringstavlen. Charlotte Jensen toppede med syv pletskud. Med sejren har Vestervig nu efter tre runder fire point, mens Nr. Søby stadig har holdets første point til gode.lac [ Kampfakta: Vestervig Hallen. Håndbold, serie 1 damer: Vestervig KFUM-Nr. Søby IF II 30-21 (13-8). Målscorere for Vestervig KFUM: Charlotte Jensen 7, Eva Toft 6, Lene Larsen 6, Ulla Johannesen 3, Yvonne Tilsted 3, Patricia Steffensen 3 og Lone Sørensen 2.