Sikker til skole

En forældre på Hurup Skole har sørget for, at alle elever i 1. klasse får cykelhjelme og hele skolen får sikkerhedsveste.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

TrygFonden har i år bevilget både cykelhjelme til alle i 1. klasse og 500 sikkerhedsveste, sådan at samtlige 497 elever kan blive set, når de er på vej til og fra skole. Skoleinspektør Susanna Lange siger, at også de 79 medarbejdere ved Hurup Skole vil få sikkerhedsveste.

"Ti små cyklister kom til en cykelsti...", synger eleverne på Hurup Skole til morgensang. Denne dag er noget særligt, for en af forældrene er kommet med en gave til børnene i 1. klasse: cykelhjelme fra TrygFonden. - Jeg er simpelthen så stolt, når jeg ser så mange af jer komme cyklende hertil om morgenen, og jeg ser, at I bruger cykelhjelme, sagde Lone Poulsen til børnene. Lone Poulsen blev engageret i trafiksikkerhedssagen for fem år siden, da hendes søn begyndte i Hurup Skole. Og hun har derfor i flere år søgt og fået cykelhjelme til de yngste årgange. Skoleinspektør Susanna Lange kalder Lone Poulsen for skolens ambassadør. - Det er helt sikkert Lone, der har været medvirkende til, at vi kommer sikkert i skole her, og det er vi meget glade for, sagde Susanna Lange. Selv om cykelskurene ved skolen er fyldt op, synes Susanna Lange, det er lidt uheldigt, at så mange af de små børn bliver kørt til skolen af deres forældre. Der opstår af og til nogle farlige situationer på grund af de mange biler ved skolen. Hun vil gerne opfordre forældrene til at bruge lidt tid på at lære børnene at færdes sikkert. - I stedet for at køre børnene til skole, ville det være bedre at vænne dem til at færdes sikkert ved at gå turen sammen med dem nogle gange, siger Susanna Lange. Lone Poulsen opfordrer også børnene til at gå hjem og snakke med forældrene om trafiksikkerhed, fordi det er vigtigt, at "vi passer på vore hoveder". Læs hele artiklen i Thisted Dagblad lørdag