Sikkerhed frem for alt?

For et par årtier siden blev det for vist nok første gang for alvor fremhævet, at dronning Margrethe kunne tage på indkøb på Strøget i København, kun ledsaget af en hofdame. Dengang blev det ikke udskreget som en sensation, men som en kendsgerning, som ikke så få danskere uden tvivl kunne lune sig ved - mens nogle måske sendte tanker til den idyl, der også lyser ud af den berømte turistplakat med betjenten, der holder trafikken tilbage, så andemor med ællinger kan komme sikkert over vejen. Set i lyset - eller i skyggen - af de senere års overgreb på offentlige personer, typisk politikere, er der ingen overdrivelse, at idyllen er krakeleret. Også i Danmark, hvor blandt andre statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) har følt sig nødsaget sig til barrikadere sig bag sikkerhedsvagter efter et overfald med rød maling på Christiansborg for lidt over to år siden. Også partileder Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti har anskaffet sig livvagter, og blandt mange andre lægger det radikale folketingsmedlem Naser Khader ikke skjul på, at der findes steder, hvor han ikke kan vise sig, og arrangementer, som han ikke kan deltage i, af frygt for trusler. Også fordi han har oplevet en bilfuld unge køre op på siden af ham, mens de har viftet med en kniv og spyttet efter ham. Og at der kan være grund til bekymring viser overgrebet mod integrationsminister Rikke Hvilshøj (V). Af indlysende grunde er sikkerheden da også helt fremme i første række, når verdens mest magtfulde politiker, den amerikanske præsident George Walker Bush, i disse dage gæster Danmark. Men i stedet for som nogle at hidse sig op over, hvad det uden tvivl koster af ekstra betaling og forstærket politi- og sikkerhedsmandskab, kan der være grund til at reflektere over, hvorfor det i det hele taget er nødvendigt. Er det - som netop Khader har påpeget - fordi vi er "blevet nogle demokratiske sofakartofler, der ikke orker at rejse os og bekæmpe de antidemokratiske kræfter med det stærkeste våben, vi som demokrati kan trække: ordet?". Umiddelbart kan det i hvert fald godt virke for nemt at konstatere, at "sådan er det", og "verden er blevet en anden". For demokrati trives nu engang ikke bag panser.