Aalborg

Sikkerhed?

DSB:Hver morgen står 50 passagerer på i Skørping 7.34 på vej nordpå. De står op, fordi der ikke er siddepladser. I Støvring kommer 25 flere med. De står også op. I Svenstrup kommer lidt flere stående til. I Skalborg står jeg fuldstændig indpakket af passagerer, så jeg kan ikke se, hvor mange der står på/af. Jamen - i disse tider, hvor man snakker om flere over i den kollektive trafik! Hvad laver DSB? Er det overhovedet lovligt med hundrede stående, totaltpakkede passagerer i tilfælde af ulykke, brand etc.? Skriver man til DSB, skriver de tilbage, at klager vil blive behandlet i den rækkefølge, de kommer ind. Man får nærmest fornemmelsen af, at der kan gå måneder. Hvor svært kan det være? Samme personale. Der skal bare sættes en eller to vogne mere på. Ellers glider jeg og andre over i bilismen. Vi gider ikke stå sammenstuvet, dinglende, som toget starter, bremser med vores pakkenelliker mellem benene på snavsede gulve. Basta!