Aalborg

Sikkerhedsregler brudt da mand faldt ned på betongulv

Arbejdstilsyn giver virksomhed strakspåbud - bødekrav overvejes

Arkivfoto Mette Nielsen

Arkivfoto Mette Nielsen

AALBORG:Sikkerhedsreglerne var ikke overholdt, da en 50-årig mand torsdag formiddag faldt mere end tre meter ned fra en stige og slog hovedet mod et betongulv.

Det konstaterer Arbejdstilsynet, efter at have undersøgt ulykkesstedet på en virksomhed på Svanningevej i det østlige Aalborg.

Arbejdstilsynet har givet virksomheden et strakspåbud om at forbedre sikkerheden ved den type arbejde, som førte til ulykken. Desuden har tilsynet bedt politiet vurdere, om virksomheden skal have en bøde for at overtræde reglerne. Det oplyser tilsynschef Rikke Aagaard fra Arbejdstilsynets Tilsynscenter Nord.

Den 50-årige mand var bevidstløs, da redningsfolk nåede frem. Han blev bragt til Aalborg Universitetshospital, men hans skader er p.t. ukendte. Han kom dog til bevidsthed igen.

Ifølge Arbejdstilsynets undersøgelse faldt den 50-årige ned fra en stige, der ikke var sikret, da han skulle op på toppen af en boks i et autolakereri for at male nogle rør over boksen.

Stigen gled ud, hvorefter manden styrtede cirka 3,5 meter ned.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.