Sikkerhedsseler kan være farlige - tilbud om gratis tjek

Frank Larsen, der driver bilsyn i Brovst og Fjerritslev, tilbyder gratis tjek af sikkerhedsseler.

Frank Larsen, der driver bilsyn i Brovst og Fjerritslev, tilbyder gratis tjek af sikkerhedsseler.

BROVST:Frank Larsen, indehaver af Brovst og Fjerritslev Bilsyn, er klar med et godt tilbud:Han tilbyder at tjekke sikkerhedsseler ganske gratis. Tilbuddet kommer, efter at FDMs testcentre sidste år afslørede 213 biler med sikkerhedsseler, der ikke virkede. Og efter at Færdselsstyrelsen nu har skærpet kravene til funktionskontrol af sikkerhedsseler ved syn. Årsagen til de livsfarlige sikkerhedsseler er primært dårligt udført rustbeskyttelse. Ifølge FDM sprøjtes i udpræget grad rustbeskyttende olie ind i hulrum ved rustbeskyttende behandling, og det sker, at olien også kommer ind i sikkerhedsselens lukkemekanisme. Resultatet er, at den lille kugle, der skal låse selen under kraftige nedbremsninger, bliver holdt fast af rustbeskyttelsesolien, så selen ikke fungere. - Hidtil har man nøjedes med at trække i selen for at se, om den låser, men nu skal selen kontrolleres ved nedbremsning, forklarer Frank Larsen. Selvkontrollen er især rettet mod biler op til 2500 kg. - For nogle dage siden kasserede vi en tre år gammel frikøbt taxa på grund af selefejl, siger Frank Larsen. Og i går havde vi en bil fra 98, som havde fejl på begge seler. Bilister, der ønsker gratis seletjek, må gerne komme uanmeldt. Kontrollen varer bare nogle få minutter.