Udland

Sikkerhedstjenester i Kasakhstan ramt af flere angreb

Bevæbnede mænd skal have udført flere angreb mod sikkerhedstjenester i byen Almaty. To betjente er dræbt.

Flere angreb rettet mod sikkerhedstjenester i Kasakhstans største by, Almaty, er blevet udført mandag morgen.

Det oplyser landets sikkerhedsudvalg i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Terroralarmberedskabet er blevet hævet til det højeste niveau i Almaty efter angreb udført af ukendte personer mod politi og en afdeling af det nationale sikkerhedsudvalg, skriver udvalget i en erklæring.

Samtidig oplyser landets indenrigsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters, at to politibetjente er blevet skudt og dræbt af bevæbnede mænd i Almaty, der er Kasakhstans økonomiske hovedstad.

Ifølge ministeriet er en mistænkt tilbageholdt, mens en anden er på fri fod.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst