Sikre cifre bag tredje sejr

{ HOBRO: Hobro IKs 3. divisionsdamer i håndbold sikrede sig sæsonens tredje sejr ved på udebane at vinde sikkert 34-24 over Brabrand IF ved pausen var sejrskursen sat med føringen 20-11. Der var ikke meget spænding i kampen ude over, hvor stor Hobros sejr ville blive. - Hele holdet spillede en glimrende kamp, og vi havde rigtig godt fat i begge ender af banen, siger Hobro-træner Paw Hansen. Topscorere for Hobro blev Vibeke Riis Jacobsen og Pia Ritter med hver 8 mål. June Poulsen, som sæsondebuterede efter en skade, scorede 5 mål. Louise Buhr, Joan Dahl, Ayoe Hejlskov og Maria Kristoffersen scorede hver 3, samt Jette Poulsen 1 mål. { HOBRO: Holdfællesskabet Team HIK/HOH i håndboldherrernes jyllandsserie vandt en let sejr i Hobro Idrætscenter, hvor modstanderen var bundholdet Brønderslev IF. Team HIK/HOH sejrede med 26-19 efter en pauseføring på 11-9. Selvom Brønderslev ikke havde imponerende styrke var de alligevel foran i kampens første kvarter, hvorefter hjemmeholdet fik sig spillet ind og fik styr på forsvaret. I anden halvleg bragte de sig ret hurtigt foran med fire mål, og den føring satte de ikke senere over styr. Team HIK/HOH s sejr blev primært grundlagt i forsvaret, som var virkeligt stærkt gennem hele kampen og begge målmænd, Rasmus Jensen og Martin Sevel, var også rigtig stærkt spillende. Topscorer for Team HIK/HOH blev Jacob Olsen med 6 mål. Thomas Floor scorede 5, Thomas Olsen og John Olsen, hver 4, Michael Nielsen 3, Heine Nielsen 2, samt Espen Nørlem og Claus Rasmussen, hver 1 mål.