Sikre på at golfbanen er død

Tre modstandere af Hobro Fjord Golfklubs planer om at lave en golfbane på nordsiden af Mariager Fjord er sikre på, at planerne aldrig bliver til mere end et slag i luften. Begrundelsen finder de i, at en væsentlig del af banen er planlagt til et område, som en lokal landmand har forkøbsret på, og at Jordbrugskommissionen har udtalt kraftig betænkelighed ved projektet. - Den golfbane bliver aldrig til noget, lyder det fra Ole Palsbøll, der bor på Hjerritsdal Vandmølle, mens Niels Erik Christensen, der sammen med sin kone Birgit bor på en gård i området mener, det vil få uoverskuelige konsekvenser hvis planerne gennemføres: - Det vil få katastrofale følger for natur, dyr og landbrug, siger han.