Sild i stride strømme

Fisk med masser af tilbehør i Nibe

Foto: Torben Hansen
 
Tekst: Martin Frandsen
Den før­ste ret i tel­tet lør­dag for­mid­dag var trods alt ikke sild, men kaf­fe og rund­styk­ker ved sil­de­mar­ke­det i Nibe, men humøret var med fra starten.
Fødevarer 26. august 2007 06:00

NIBE: - Sild er godt. Sild er Nibe, lækre sild. Inger Poulsen har ikke svært ved at fortælle om sildens betydning i Nibe, slet ikke denne lørdag formiddag hvor hun sammen med en række veninder står iklædt forklæde og avishat for at sælge Nibes berømte sildedogs fra boden på Skomagertorvet i forbindelse med årets og den 47. udgave af Sildemarkedet i Nibe. Og fra torsdag til lørdag har Nibe stået i sildens tegn med blandt andet sildebord, sildekroen, sildegig, røgede sild - og selvfølgelig sildedogs. Hentet i Holland Inger Poulsen har hjulpet til med at sælge delikatessen ved nu to markeder, hvorimod Gerda Grevy er alderspræsidenten og har været med siden 1890’erne, mener Inger Poulsen. Og Gerda Grevy kan ikke umiddelbart afvise det, men må have en længere tænkepause, inden hun når tilbage til årstallet 1961. - Den gang havde vi ikke sildedogs, men smørrebrød. Sildedogs kom til i 1970. Det var Egon Buchholdt, som fandt på det, han havde set det i Holland, fortæller Gerda Grevy. Og det første år blev der bagt brød til 150 sildedogs, men det slog kun til de første par timer. - Tidligere solgte vi 1200 styk til et marked, men det gør vi ikke længere. Den gang varede sildemarkedet jo også søndag, fortæller Gerda Grevy. Men de unge har stadig smag for sildedogs, som bliver valgt fremfor hotdogs, fortæller Inger Poulsen og giver lille et tip til delikatessen. - Når du har spist den, skal du lige tage en snaps for at få fedtet af tænderne. Krydderi til snapsen Og ikke langt fra sildeboden har Cimbrere Snapselaug med strategisk snilde placeret sin velbesøgte bod med smagsprøver på kryddersnaps og salg af poser med krydderurterne. - De er gode alle sammen, bekendtgør Kaj Tingleff og slår ud mod rækken af smagsprøver. Men hans favorit er alligevel Kassererens Dram med blandt andet allehånde og blodrod. - Det er favoritten, fordi den har jeg selv lavet, forklarer Kaj Tingleff, mens han får solgt krydderurter til en af gæsterne fra byens campingplads. Andre gæster har kastet anker i byens havn. - Det er nogle år siden, at vi sidst har været til sildemarked. Derfor sejlede vi hertil fredag, fortæller Hanne Bentsen, som sammen med sin mand Leo og børnebørnene, Nicklas og Magnus havde taget vandvejen fra Løgstør. De gør første stop ved Nordsømuseets bod og baljer, hvor det er muligt at røre og få masser at vide om fisk, krabber, søpindsvin og -stjerner. - Vi er her for at fortælle om museet og om Nordsøen. Vi vil vise og fortælle om den fagre verden, der ligger lige uden for vores dør, og som vi ikke opdager, fortæller dyrepasser Peter Munch og fremviser en lille fem gange ti centimer stor og næsten nyudklækket sømrokke. Æggeskallen ligger stadig i baljen. - Den kan blive op til 130 centimeter lang og cirka 60 centimeter bred, fortæller Peter Munch og frister Nickals og Magnus til at røre ved et søpindsvin. Derimod er det kun sildene - med masser af tilbehør selvfølgelig - der trækker folk til teltet med de 200 pladser, der om formiddagen var besat af gæster til gratis rundstykker og morgenkaffe, udleveret af blandt andre Conny Stokholm. Hun er frivillig i den lokale røde kors butik, som også har en cafe under sildemarkedet, og den ene gode hjælpende gerning i caféen førte den anden med sig i sildeteltet. - Sild er godt. Sild er god smag og hygge, og så skal man have en snaps til, fortæller Conny Stokholm om markedets hovedret. Men begivenheden har også udviklet sig andet og mere end fisk. Eksempelvis har Nibe Alternative Bicykleklub forklædt en dansebar som et privathospital med speciale i kure mod humørsyge, og det var tæt på at hospitalet, kaldet ”Stue 7”, kunne melde om overbelægning. I øvrigt går overskuddet fra både Stue 7 og sildemarkedet til ungdoms- og idrætsarbejdet i Nibe.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...