Sildeindustri venter stadig på politikerne

Manglende politisk initaitiv skader erhvervslivet

SKAGEN:Direktør Peter Damgaard Hansen, UNI-Fisk i Skagen, har ikke høje tanker om de politikere, som har ansvaret for at skabe gode rammer for dansk erhvervsliv. Uni-Fisk står nu for anden gang foran en traditionel højsæson uden at kunne købe den råvare, højsæsonen er baseret på, nemlig den såkaldte atlanto-skandiske sild. - Og det er alene en aftale, som det er politikernes ansvar at få bragt i stand, der er årsag til råvaremanglen, siger Peter Damgaard Hansen. - Vi er som produktionsvirksomhed direkte ramt - og ramt hårdt, men årsagen til råvaremanglen har ikke noget med os at gøre. Årsagen er, at der ikke kan blive enighed mellem Norge og de fire landre lande, som fisker atlanto-skandisk sild - også kaldte NVG-sild, om en fordeling af den samlede kvote, siger Peter Damgaard Hansen. De fire "lande" er EU, Færøerne, Island og Rusland. Og det er politikerne, der står for disse forhandlinger. Der er imidlertid ikke sket noget som helst siden EU i april sagde nej til et et-årigt forlig parterne imellem om fordelingen af kvoten, og der er ikke noget som tyder på, at problemet bliver taget op før der senere i år skal forhandles bredt mellem EU og Norge om fiskeriet i 2006. Mange sager - Jeg synes ikke, politikerne passer deres arbejde med at skaffe erhvervslivet ordentlige rammer at virke under, godt nok. Det ses af sildeboykot'en, som skal løses politisk, det ses af lakse-sagen, og det ses af andre sager, for eksempel tekstil-sagen, siger Peter Damgaard Hansen. Kvoter Norge har i mange år haft 57 procent af den samlede kvote, TAC'en, af atlantoskandiske sild. Et krav fra Norge om at få en højere andel er blevet mødt med et nej fra de fire andre lande, og det fik i september i fjor de norske fiskeres salgsorganisation, Sildesalgslaget, til at forbyde de norske fiskere at lande NVG-sild udenfor Norge. Boykotten rammer flere fiskeindustrier, men Uni-Fisk er den, som er hårdest ramt, idet fabrikken i Skagen har baseret en stor del af sin produktion på de specielt store atlantoskandiske sild. Det er produkter, som er så specielle, at man ikke kan bruge andre sild i stedet. - Det har både kostet arbejsdspladser, og det har kostet virksomheden mange penge, siger salgsdirektør Susane Røntved. - Dertil kommer, at vi oplever, at vores norske konkurrenter går ud og overtager vores traditionelle kunder på de europæiske markeder. - Det er naturligvis vores håb, og forventning, at vi kan få disse kunder tilbage den dag, hvor vi atter kan købe atlantoskandiske sild, fordi vi leverer produkter at høj kvalitet, men vi kan ikke sælge til dem, så længe de norske fiskere boykotter os, siger Susane Røntved. Sildesalgslaget har indført landingsboykot'en mod EU med den begrundelse, at sildene skal gå til de norske sildeindustrier, fordi udenlandske fiskere ikke må lande atlantoskandiske sild i Norge, mens der er konflikt omkring kvoteandelen. Retsag - Det er alene Sildesalgslaget, som styrer salget af de norske sild, og UNI-fisk mener, at Sildesalgslaget med boykotten af udenlandske havne, overtræder den norske boykot-lov. Derfor anlagde virksomheden i begyndelsen af maj erstatningssag med Sildesalgslaget ved Bergen Tingret. Denne sag er langt fra slut, fortæller Susane Røntved. - Processen er i gang, og vi har fået oplyst, at der bliver domsforhandlinger i den i slutningen af marts næste år. Det er, fortæller Susane Røntved, hurtigt i forhold til normalt retspraksis. - Denne sag er blevet fremskyndet i retssystemet, fordi den er så vigtigt, siger hun. Uni-fisk kræver i sagen et to-cifret millionbeløb i erstatning for den skade fabrikken i Skagen lider på grund af boykotten, og så håber man, at tingretten vil fastlå, at boykotten er ulovlig.