Fiskeripolitik

Sildekrig: Færøernes tak for sidst til EU

En af arkitekterne bag fordelingen af Nordøstatlantens sildebestand forklarer den færøske bitterhed

En central iagttager og aktør udlægger teksten om den aktuelle sildestrid mellem Færøerne og EU: Kjartan Hoydal, tidligere fiskeridirektør på Færøerne og mangeårig sekretariatsleder i den nordøstatlantiske fiskerikommission.

En central iagttager og aktør udlægger teksten om den aktuelle sildestrid mellem Færøerne og EU: Kjartan Hoydal, tidligere fiskeridirektør på Færøerne og mangeårig sekretariatsleder i den nordøstatlantiske fiskerikommission.

FÆRØERNE:Den aktuelle sildekrig i Nordatlanten, hvor EU har indført skrappe sanktioner mod Færøerne, er seneste kapitel i en mange år gammel strid. Færøernes beslutning om at træde ud af den internationale aftale om retten til at fiske på den vigtige atlantoskandiske sildebestand (også kaldet norsk vårgydende sild) kan ses som øernes ”tak for sidst” til EU og specielt til Danmark.

Fra den danske sildefiskerflåde har der lydt anklager mod Færøerne for ”tyvfiskeri” i forbindelse med den ensidige beslutning om at tredoble sin andel af den samlede kvote til 15 procent.

Men set fra Færøerne er billedet nærmest det modsatte: det er ikke fisk, som Danmark har nogen historisk adkomst til.

Havforskeren Kjartan Hoydal har været en central aktør i aftalens tilblivelse og forvaltning. Som fiskeridirektør på Færøerne i årene 1986-1996 var han chef for den færøske forhandlingsdelegation, da fordelingen af sildekvoterne blev aftalt.

Siden har han en årrække arbejdet internationalt med fiskerirettigheder som sekretariatsleder for den nordøstatlantiske fiskerikommission NEAFC i London, og efter sin pensionering fra stillingen i 2011 er han tilbage på Færøerne som uafhængig konsulent.

Han værdsætter den danske - nu forhenværende - fødevareminister Mette Gjerskovs (S) bestræbelser på at afværge EUs sanktioner, og han finder Færøernes skridt retfærdiggjort både af historien og af den aktuelle biologiske tilstand i den atlantoskandiske sildebestand omkring Færøerne.

Sild udenfor EU-område

- Denne sildebestand slet ikke findes i EU-farvand. I mange år fandtes den kun i Norge, efter at fiskeriet kollapsede i 1969 på grund af overfiskeri. Først i 90-erne havde bestanden vokset sig så stor, at den fik pladsproblemer i norsk farvand og begyndte at vandre ud i Norskehavet over mod Færøerne og Island, og så måtte man finde en forvaltningsaftale, der tog hensyn til alle kyststater med interesser i fiskeriet.

Dengang regnede man kun Island, Færøerne, Norge og Rusland som kyststater, for den sild findes kun i deres farvande, og i 1994-95 begyndte de fire lande at tale sammen.

Videnskabelig fordeling

- Vi fik fiskeribiologerne med til at afklare hele mønstret i sildestammens liv og historie. Deres rapport viste, hvor store andele hvert af land ville få, hvis vi lagde vægt på disse ting. Norge og Rusland fik mest, derefter Island, mens Færøerne fik mindst.

Videnskabsmændene havde regnet ud, at EU havde ret til én procent af den samlede kvote på basis af det fiskeri, man tidligere havde haft på bestanden, fortæller han.

Men magtspillet endte med, at EU fra 1996-97 fik 8,7 procent af kvoten, mens Færøerne kun fik fem procent, - tre-fire procent under det, man mente sig berettiget til.

- Og det har jo irriteret Færøerne i mange, mange år, at det politisk blev snoet på den måde, og nu er forudsætningerne for aftalen ændret, forklarer han.

- For det første har bestanden vokset sig til at være en af de største i verden, og den har bredt sig over et større og større område. Og hvor vi før havde kunnet fange andre pelagiske arter (stime-levende fisk, red.) ”rent”, altså enten bare makrel, kulmule eller blåhvilling eller bare sild, begyndte der pludselig at komme overlapning, altså blandingsfiskeri. Det blev et stort problem i det færøske makrelfiskeri.

Åbenbart er der flere sild i færøsk område, end man havde regnet ud i 1995. Desværre har vi ikke fået en ny udregning, som ville have gjort sagen meget lettere at diskutere. Man kan håbe vi får den nu. Det er øjensynligt et generelt problem i disse år, at havforholdene ændrer sig at fiskebestandene vander og fordeler sig anderledes og trækker grundlaget for gamle aftaler væk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst