Hobro

Sildene trak folk til bordene

Flere hundrede mennesker fyldte maverne med den klassiske spise

HOBRO:Der gik lige knap 10 sekunder fra de to borde var sat i midten af Ambu-Dansetten, til de første sultne gæster stod i kø. Det årlige sildebord blev et lige så stort tiløbsstykke, som det plejer at være, og køerne var sådan set også lige så lange lige så hurtigt som altid. Og da det første minut var gået, stod folk som sild i en tønde omkring de to borde, der var dækket med hvide sild, røde sild, karrysalat, løgringe og leverpostej, til dem der ikke bed på silden. Rundt om bordene i midten sad de mere tålmodige, eller måske knap så sultne, gæster bænket ved lange hvidklædte borde, som regel med en fadøl og en dram. - Det er bare alletiders, fortæller pensionist Inge livligt, da hun sammen med sine to veninder, Anna Meta og Dorith, venter på deres tur ved bordet. Med en fadøl og en dram på bordet foran sig, var de tre pensionister også klædt på og klar til silden. Og taktikken var lagt. - Vi tager den med ro. Der er nok til os alle sammen, fastslår Inge. - Folk stormer jo op, og det gider vi ikke, supplerer Anna Meta med et smil. De var fundet sammen med fem jævnaldrende og dannede - som resten af teltet - et livligt og snakkende selskab, hvor alt fra Linie 3 til håndboldpigerne fra Viborg var på menuen. Efter 10 minutter på bænken var det imidlertid så som så med tålmodigheden, selvom køen ikke var blevet kortere. De rejste sig og gik mod bordet, og Inge havde haft ret. Der var sild nok. - Det kan godt spises, påpeger hun efter den første mundfuld. - Så skal vi ikke sige skål? De syv andre løftede deres glas, hilste på hinanden med et nik og lænte nakke bagover. Og det blev stemningen ikke ringere af, tværtimod, selvom sildebordet ikke er nummer ét for de tre veninder. Det er derimod de gule ærter, der i dag bliver serveret i Ambu-Dansetten, hvor Inge, Anna Meta og Dorith er på plads igen.