Fodbold

Silkeborg igen hård ved AaB

Silkeborg - AaB2-1 (1-1) Fodbold, ynglingeligaen SILKEBORG: For en uge siden fik AaB's superligahold bremset en successerie i Silkeborg, og i går led klubbens ynglinge samme skæbne med et uventet nederlag til en lavere placeret modstander. Efter at have tabt premieren var AaB'erne gået ubesejret gennem seks kampe, men et effektivt Silkeborg-hold stoppede den nordjyske fremmarch. - Vi spillede ikke decideret dårligt, og det var os, der spillemæssigt viste de bedste takter, men desværre rakte det ikke overfor Silkeborgs vante spillestil, baseret på et meget kompakt forsvar og lange fremlægninger, lød det fra AaB's holdleder Per Bach. Efter hjemmeholdets sejrsmål pressede AaB hårdt, men kom ikke nærmere end et hovedstød på overliggeren af Johnny Sørensen. Målscorer Thomas Enevoldsen stod sammen med midtbanekollegaen Semir Cankusic stærkest i billedet hos AaB. abel Kampfakta: Mål: 25. minut 1-0 Jimmy Mysami, 27. minut 1-1 Thomas Enevoldsen, 64. minut 2-1 Mads Løndahl. Tilskuere: 75.