Fodbold

Silkeborg-talent erstatter AGF'er på ligalandsholdstur

Sammy Skytte overtager Kasper Junkers plads på den kommende U21- og ligalandsholdstur til Abu Dhabi.

Silkeborg-spilleren Sammy Skytte får uventet chancen for at vise sig frem på liga- og U21-landsholdets kommende træningstur til Abu Dhabi.

Den 20-årige midtbanespiller har tre dage før lørdagens afrejse fået en plads om bord på flyet i stedet for AGF-angriberen Kasper Junker, der har meldt afbud på grund af en knæskade.

Det kombinerende liga- og U21-landshold skal på turen møde Sveriges ligalandshold 11. januar.

Derudover arbejdes der på yderligere en kamp 15. januar.

Både landstræner Åge Hareide samt U21-landstræner Niels Frederiksen rejser med til Abu Dhabi.

Hareide vil blandt andet have et øje på, om der er spillere, han kan bruge til sommerens VM i Rusland.

Truppen ser ud som følger:

Målmænd: Frederik Rønnow (Brøndby), Jesper Hansen (FC Midtjylland) og Jeppe Højbjerg (Esbjerg).

Forsvar: Rasmus Nissen (FCM), Jens Martin Gammelby (Silkeborg), Victor Nelsson (FC Nordsjælland), Lasse Nielsen (Malmö FF), Jacob Rasmussen (Rosenborg), Kian Hansen (FCM), Mads Pedersen (FCN) og Jakob Ahlmann (AaB).

Midtbane: Christian Nørgaard (Brøndby), Mathias Jensen (FCN), Mike Jensen (Rosenborg), Anders Christiansen (Malmö FF), Jakob Poulsen (FCM), Nikolai Laursen (PSV Eindhoven) og Sammy Skytte (Silkeborg).

Angreb: Robert Skov (Silkeborg), Mikael Uhre (Sønderjyske), Jannik Pohl (AaB), Mikkel Duelund (FCM) og Bashkim Kadrii (Randers FC).

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst