Simon har rødder i Frederikshavn

Bedstefar og -mor med til fernisering

Si­mon Aaen og bed­ste­for­æl­dre­ne, Lise og Ak­sel Aaen, Fre­de­riks­havn, ved Si­mons tre­flø­je­de ma­le­ri in­spi­re­ret af nor­disk na­tur. Foto: Bent Ja­kob­sen

Si­mon Aaen og bed­ste­for­æl­dre­ne, Lise og Ak­sel Aaen, Fre­de­riks­havn, ved Si­mons tre­flø­je­de ma­le­ri in­spi­re­ret af nor­disk na­tur. Foto: Bent Ja­kob­sen

FREDERIKSHAVN:Det frederikshavnske ægtepar Aksel og Lise Aaen kredsede om en enkelt kunstners billeder ved ferniseringen af Frederikshavn Kunstmuseums ny udstilling. Kunstneren er nemlig deres barnebarn, Simon Aaen. Som 29-årig er han allerede så etableret som kunstner, at han lever af sin kunst. - Vi er lidt stolte af ham, indrømmer Lise Aaen. Simons naturmalerier er holdt i blide, ofte gråblå nuancer. - Jeg maler især den nordisk natur, fortæller han. Den danske og nordiske natur så han ellers ikke meget til i sine første leveår. For Simon trådte sin barnesko i Nigeria, hvor hans forældre arbejdede som missionærer til han blev syv år. Siden flyttede familien til Dronninglund og boede der i nogle år, mens faderen tog tillægsuddannelsen som præst. En del af Simons billeder rummer bibelske motiver og fortolkninger. Nogle åbenlyse. Andre antydet. - Jeg kan lide at male billeder, som er åbne for nye fortolkninger, fortæller han. Han har læst kunsthistorie, men fandt det for tørt. Han er uddannet pædagog og har undervist i at male. Men lige nu er der ikke tid til det, fordi han bruger al sin tid på selv at male. Simon Aaen benytter fortrinsvis akrylmaling, som han selv blander for at få den helt rigtige overflade på sin malerier. Han arbejder intensivt med stof og materialer og skaber nye overfladestrukturer med sand og gitteraftryk. Det færdige arbejde er bygget op af mange lag akryl, så billedet ikke bliver fladt, men rummer forhøjninger og lavninger, som lyset virker i. - Jeg er meget til selve maleriet frem for kunst efter koncept, fortæller han. På akademiet har han særlig arbejdet med at blande materialer og med skulpturering.