Simon Kjær er med i Atalantas storsejr i Serie A

Atalanta vandt med Simon Kjær på holdet 7-1 på hjemmebane over Udinese i den italienske Serie A.

Simon Kjær, som er landsholdets anfører, var med fra start i Atalantas Serie A-kamp hjemme mod Udinese. Det endte med en knusende sejr på 7-1 til Atalanta.

Simon Kjær, som er landsholdets anfører, var med fra start i Atalantas Serie A-kamp hjemme mod Udinese. Det endte med en knusende sejr på 7-1 til Atalanta.

BERGAMO:Simon Kjær har været lidt ude og inde på Atalantas hold siden danskerens skifte fra Sevilla i sommer.

Søndag var den danske landsholdsanfører med fra start hos Atalanta, der vandt en storsejr på hele 7-1 hjemme over Udinese i Serie A.

Med sejren er Atalanta på tredjepladsen oppe på 20 point efter 9 kampe i den bedste italienske fodboldrække.

Kun Juventus og Inter er bedre placeret med henholdsvis 23 og 22 point på første- og andenpladsen.

I kampen mod Udinese kom Atalanta skidt fra start, og det skyldtes en grim fejl af Kjær.

Den rutinerede stopper mistede som bageste mand bolden til Udinese-angriberen Stefano Okaka, der udnyttede friløberen til at gøre det til 1-0 til udeholdet.

Men derefter stod der Atalanta på næsten det hele, og det resulterede i syv mål til hjemmeholdet og en yderst komfortabel sejr.

Den danske landsholdsback Jens Stryger Larsen var ikke med hos Udinese på grund af en skade.

I en af søndagens andre kampe spillede Napoli 1-1 ude mod Spal. Napoli er placeret på fjerdepladsen med 17 point efter 9 kampe.

Den tidligere FC Nordsjælland-angriber Andreas Skov Olsen var for første gang med fra start hos Bologna, og danskeren var med til at vinde 2-1 hjemme over Sampdoria.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.