Fodbold

Simon Kjær tvivler på Palermos CL-chancer

Danske Simon Kjær mener ikke, at hans nuværende klub er gearet til det fornemme selskab i Champions League.

Simon Kjær og Palermo jagter fortsat en plads i Champions League. Foto: Scanpix

Simon Kjær og Palermo jagter fortsat en plads i Champions League. Foto: Scanpix

Palermo erobrede søndag aften fjerdepladsen i Serie A, en placering som giver adgang til kvalifikation til Champions League. Palermo har dermed for alvor meldt sig ind i kampen om en plads i fodboldens mest prestigefyldte turnering. Landsholdets Simon Kjær, som til daglig agerer omdrejningspunkt i Palermons forsvar, mener imidlertid ikke at klubben på nuværende tidspunkt er god nok til Champions League. Bredden er for svag. - Jeg synes, at hvis vores to backs er ude, så har vi problemer. Jeg synes ikke rigtigt, at vi er dækket så godt ind nede i forsvaret, siger Simon Kjær til tv2.dk Til gengæld tror Kjær på chancerne i f.eks. Europa League. - Der er ingen tvivl om, at jeg gerne vil spille i Europa. Også selv om det 'kun' skulle blive Europa League. Det ville jeg have det fint med, forklarer Kjær til tv2.dk. Palermo slog søndag aften Torino med 2-0 på udebane, og den flotte sejr blev grundlagt på solidt holdarbejde - At vinde 2-0 i Torino mod Juventus er et rigtig, rigtig godt resultat. Og i og med, at de var et point foran så, så var det vigtigt, at vi ikke satte point til mod dem. Jeg synes, at det ser rigtig fornuftigt ud nu, siger Simon Kjær, som selv spillede hele duellen. Næste ligakamp for Palermo er mod Livorno på søndag.