- Simpelt spil vejen til succes

- Vi kan holde fast i førstepladsen, mener piraternes landsholdsback Kasper Jensen

Piraterne overlistede Bryan Hogan tre gange. Her lykkes det dog ikke for Steffen Klarskov at passere White Hawks-keeperen. Foto: Peter Broen

Piraterne overlistede Bryan Hogan tre gange. Her lykkes det dog ikke for Steffen Klarskov at passere White Hawks-keeperen. Foto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Med fredagens 3-0 sejr i Frederikshavn satte Aalborg Pirates sig endnu tungere på førstepladsen i AL Bank Ligaen, hvor holdet nu er fem point foran nærmeste konkurrent, Sønderjyske.

- Jeg tror, vi kan holde fast i førerpositionen ved at fortsætte vores recept, der handler om hårdt arbejde og simpelt spil, samtidig med at vi lukker af bagude, lød det fra landsholdsbacken Kasper Jensen efter lokalbraget.
- Efter 0-6 dukkerten mod White Hawks i Gigantium var det dejligt at få revanche i Frederikshavn. Denne gang hang vores spil langt bedre sammen, og vi havde marginalerne på vores side.

Greening værdifuld

Kasper Jensen erkendte Colin Greenings betydning.

- Han stod de rigtige steder og scorede to gange - en utrolig vigtig spiller.
Aalborg Pirates spiller igen allerede søndag, når Odense gæster Gigantium.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.